Rullemadrasser 180x210 cm.
Her på siden finder du vores udvalg af rullemadrasser 180x210 til dobbeltsenge med ekstra længde. Hvis du ønsker at skåne din topmadras for dagligdagens slid, så kan en rullemadras være en rigtig god idé. Med en rullemadras kan du således forlænge levetiden på din topmadras, så du kan sove trygt og godt på den samme madras i endnu flere år.
Udover at skåne og beskytte topmadrassen, så kan en rullemadras også være en god investering, hvis du ønsker at opretholde god hygiejne i din seng, men måske ikke får vasket topmadrassens betræk ofte nok. Alle vores rullemadrasser er vaskbare, ligesom de vejer betydeligt mindre end betrækket til din topmadras, og det er derfor nemt og enkelt at smide den i vaskemaskinen. På den måde bevarer du en ren og behagelig overflade på din seng, mens du også skåner topmadrassen.
En rullemadras har ikke betydning for komforten af din seng, men i og med at rullemadrassen bliver din primære berøringsflade, som din krop er i direkte kontakt med, er det naturligvis afgørende, at rullemadrassen er i god kvalitet. Hos Sengefabrikken finder du derfor udelukkende rullemadrasser i nøje udvalgte materialer, som lever op til vores egne strenge kvalitetskrav.