Har du brug for hjælp til valget af ny seng, topmadras eller noget helt tredje? Vores kompetente team af sengevejledere, søvnspecialister og syvsovere sidder klar til at hjælpe dig alle ugens dage fra 08.00 - 22.00. Vi er online, når du har tid til at shoppe seng.
Er det sikkert at bestille seng online?
Ja! Du kan trygt handle seng online, når du har tid og lyst - uden en påtrængende sælger, der står og puster dig i nakken med "et godt tilbud". Hos Sengefabrikken har vi gjort det nemt for dig ved, at du kan afprøve din nye seng derhjemme i op til 100 dage (med dertilhørende nætter) - og ombytte fastheden eller topmadrassen kvit og frit, hvis du ønsker at tilpasse sengen med en enten fastere eller blødere madras. Du kan læse mere om vores 100 dages fasthedsgaranti HER.
Der er en helt enorm forskel på at prøve en række forskellige senge i en fysisk butik i 1-2 minutter af gangen - endda imens du stadig er iført dit tøj og oftest ligger i et relativt upersonligt butikslokale - kontra at sove 6-9 timer kontinuerligt i en ny seng derhjemme i det soveværelse, som du selv har indrettet og gjort til dit. Derfor er vi overbeviste om, at du med muligheden for at afprøve sengen hjemme hos dig selv, med muligheden for at justere og tilpasse sengen henadvejen, opnår et markant bedre slutresultat og som direkte konsekvens heraf en bedre nattesøvn.
Kan jeg finansiere mit køb?
Ja, det kan du - og det koster dig ikke én krone ekstra. Sengefabrikken kan i samarbejde med Santander tilbyde dig en fordelagtig rente- og gebyrfri finansiering af alle køb over 2.000 kroner. Du kan finansiere dit køb over enten 10 eller 20 måneder - og indfri restbeløbet til enhver tid, uden at det koster dig ekstra.
Vælger du at finansiere dit køb igennem Santander, så betaler du altså kun købsprisen - på samme vilkår, som hvis du betalte med dit betalingskort. Du kan læse mere om vores rente- og gebyrfrie finansiering HER.
Er der garanti på jeres senge?
Ja - alle vores senge er danskproducerede kvalitets senge med garanti. Når du handler hos Sengefabrikken.dk får du minimum 15 års garanti imod ramme- og fjedrebrud (og ofte helt op til 25 år). Herudover har vi 5 års garanti på alle elevationsmotorer. Du kan læse mere om vores garanti HER.
Hvad koster det at returnere?
Hvis du - imod forventning - får valgt en seng eller en madras, der ikke stemmer overens med dine forventninger, så har du 30 dages gratis returret.
Du kan læse mere om vores fri retur HER.
Hvor lang er leveringstiden?
Alle vores senge produceres fra bunden i Danmark. Vi har selvfølgelig råvarer m.v. på lager - men selve produktionen af sengen går først igang, når vi modtager en bestilling fra dig. Dette er din garanti for en helt ny seng, der ikke har stået og samlet støv på et lager i et halvt eller et helt år.
Leveringstiden varierer fra produkt til produkt og fra størrelse til størrelse. Du kan altid finde den forventede leveringstid inde på produktet, hvor den fremgår over Læg i Kurv knappen.
Fremgangsmåden er simpel; du bestiller via vores hjemmeside, hvorefter vi sætter ordren i produktion. Så snart ordren er færdigproduceret og klar til levering, så overdrager vi den til vores fragtmand, der tager direkte kontakt til dig for at aftale en leveringsdag og et tidsinterval. Vi vil med andre ord aldrig levere en dag eller et tidspunkt, som du ikke har accepteret og sagt ja tak til.
Kan jeg ønske levering en bestemt dag?
Ja - vi forsøger altid at hjælpe vores kunder bedst-muligt, herunder også når det kommer til en eller flere ønskede leveringsdatoer. Efter du har bestilt din nye seng modtager du en ordrebekræftelse på mail; denne kan du besvare med din ønskede leveringsdato, hvorefter vi noterer det på ordren og videregiver det til såvel produktion som fragtmand. Vi forsøger altid at imødekomme et leveringsønske - og det lykkedes da også i langt de fleste tilfælde - men den endelige leveringsdato skal altid bekræftes og koordineres i fællesskab med vores fragtmand.
Leverer I til døren?
Vi tilbyder gratis levering til din adresse på alle produkter lige fra puder og dyner til kontinental- og elevationssenge.
Foruden den gratis levering har du ifm. bestilling mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser, så leveringen passer bedre til dig og dine behov. Vi tilbyder følgende:
- Opbæring/Indbæring - 350 DKK.
- Opbæring + Montering - 790 DKK.
- Opbæring + Bortskaffelse - 790 DKK.
- Opbæring + Montering + Bortskaffelse - 1.190 DKK.
Bortskaffelse dækker over at vi tager din gamle seng med retur.