Kort om Stockholm Elevation 180x200 cm.
* Eksklusiv elevationsseng 180x200 cm. produceret i Danmark.
* Kraftfuld TD5 motor fra danske LINAK samt fleksibel elevationsbund med hele 42 elevationslameller og ekstra nakkevip (neck-first funktion).
* Vendbar springmadras med pocket fjedre inddelt i komfortzoner og polstret med 25 mm. åndbar latex.
* Valgfri luksus topmadras med 60 mm. latex eller 60 mm. memory skum.
* Du får 25 års garanti imod ramme- og fjedrebrud samt 5 års fuld garanti på motor og fjernbetjening.
Produktbeskrivelse
Når kun det bedste er godt nok, så er vores Stockholm Elevation 180x200 cm. et oplagt valg. Sengen forener således et stilrent og moderne design med et hav af praktiske funktioner og en uovertruffen komfortoplevelse, hvor den fleksible springmadras og luksuriøse topmadras i fællesskab yder den helt rette støtte til dig og din krop.
Elevationssengen tager udgangspunkt i de stærke elevationsbunde udarbejdet i 20 cm. FSC certificeret svensk fyrretræ. Bundene er sengens fundament - ikke nok med at de står bag de mange praktiske funktioner, så tilfører de også sengen stabilitet og holdbarhed. Inde i trærammen er den fleksible elevationsbund monteret; bunden består af 42 elevationslameller og er bl.a. med neck-first funktion og ekstra nakkevip.
Motoren er en helt historie for sig selv; her har vi således valgt den kraftfulde TD5 motor fra danske LINAK, der er iblandt de kraftigste motorer på markedet. TD5 motoren sørger for en støjsvag og effektiv elevering af såvel hoved- som fodende. Elevationsdelen betjenes nemt via de trådløse fjernbetjeninger.
Komfortmæssigt sørger den vendbare springmadras og den valgfrie topmadras i kombination for, at du ligger komfortabelt og at din krop får den rette støtte. Springmadrassen består af 220 individuelle pocket fjedre pr. m2 inddelt i 5 komfortzoner. Fjedrene yder en differentieret støtte til dig og din krop, hvor madrassen løbende tilpasser sig din vægt og dine trykpunkter. Dermed er du garanteret den helt rette støtte natten igennem, uanset hvor meget du vender og drejer dig. Dette skyldes konstruktionen af fjedrene, hvor hver enkelt fjeder er indhyllet i en tynd filtpose, der holder fjedrene adskilt og resulterer i en enormt fleksibel madras.
Omkring fjedrene er madrassen polstret med 25 mm. åndbar latex, der ligeledes bidrager til det høje komfortniveau og tilfører sengen nogle ekstra åndbare egenskaber.
Valg af fasthed - vi anbefaler:
- Medium - hvis du vejer under 70 kg.
- Fast - hvis du vejer 70-95 kg.
- Xtra Fast - hvis du vejer over 95/100 kg.
Ved Xtra Fast er madrassen med multipocket fjedre i stedet for pocket fjedre.
Topmadrassen
Intet mindre end vores absolut bedste topmadrasser fortjener at fuldende vores Stockholm Elevation. Derfor får du frit valg imellem vores to LUX topmadrasser med en totalhøjde på ca. 10 cm. Materialemæssigt har du frit valg imellem 60 mm. latex og 60 mm. memory skum (celcius). Begge topmadrasser er med aftageligt og vaskbart betræk med ventilerende bambus quilt og åndbar 3D ventileringskanal.
Om du skal vælge latex eller memory skum afhænger i høj grad af dine personlige præferencer. Latex er et fast og åndbart materiale, hvor latexen "skubber igen" og yder en progressiv komfort. Memory skum er omvendt et blødere materiale, der giver efter for din kropsvægt og former sig efter dig.