Stockholm Elevation 180x200 cm. er en danskproduceret elevationsseng i topkvalitet. Sengen kombinerer dansk design med dansk kvalitet - vi har været med i hele design- og produktionsforløbet, hvor vi har udvalgt de enkelte kvalitetsmaterialer, der i skøn forening sikrer dig en elevationsseng udover det sædvanlige.
Med vores Stockholm får du en komplet løsning inklusiv egetræsben, elevationsbund, vendbar springmadras og valgfri topmadras. Alle materialer fra top til bund er nøje udvalgt og testet; vi har haft øje for de små detaljer, der i sidste ende resulterer i en seng udover det sædvanlige.
Elevationsbunde
Stockholm Elevation tager sit udgangspunkt i de massive elevationsbunde nederst. Elevationsbundene er 20 cm. høje og udarbejdet i FSC certificeret fyrretræ fra Sverige. Inde i rammen er bundene udstyret med hele 42 elevationslameller, der giver et hav af tilpasningsmuligheder og fleksibilitet. Den danske LINAK TD5 motor er monteret under elevationsbunden.
Stockholm Elevation skiller sig ud fra vores andre elevationssenge igennem den såkaldte "neck first" funktion og hele to individuelle nakkevip. I forening med den stabile træramme, de mange elevationslameller og den kraftfulde LINAK motor er du sikret en elevationsseng, der vil holde de næste mange (mange) år.
Der medfølger naturligvis trådløse fjernbetjeninger til at styre elevationsdelen. Herudover har du også mulighed for at koble din Smartphone til motoren via Bluetooth, hvis du ønsker at benytte denne som betjening.
Springmadrasser
Imens elevationsbundene sørger for de mange praktiske funktioner, så sørger springmadrasserne for at du ligger komfortabelt og at din krop får den rette støtte. Sengens komfortlag er konstrueret i et vendbart design med en 25 mm. åndbar latexpolstring, hvorfor du nemt og bekvemt kan vende madrasserne rundt efter behov og dermed forlænge levetiden på sengen betragteligt.
Madrasserne er - foruden latexpolstringen - opbygget med 220 pocket fjedre pr. m2 inddelt i 5 komfortzoner. Pocket fjedrene sikrer den rigtige støtte baseret på din vægt og dine trykpunkter, da fjedrene arbejder individuelt og fungerer som individuelle støttepunkter. Dette resulterer i en differentieret komfort, hvor madrassen løbende tilpasser sig dine bevægelser - dermed er du garanteret den rette støtte hele natten igennem, uanset hvordan du vender og drejer dig.
Valg af fasthed afhænger af din vægt og dine præferencer. Vi anbefaler:
- Medium - hvis du vejer under 70 kg.
- Fast - hvis du vejer 70-95 kg.
- Xtra Fast - hvis du vejer over 95/100 kg.
Topmadrassen
Øverst på vores Stockholm Elevation finder vi topmadrassen. Den øverste madras tilfører sengen det sidste niveau af komfort og finish - og så er den din primære berøringsflade, hvorfor det naturligvis er vigtigt at den er af høj kvalitet, så sengen er lækker og indbydende at hoppe i.
Til én af vores absolut bedste elevationssenge, har vi naturligvis nøje udvalgt vores absolut bedste topmadrasser med hhv. 60 mm. åndbar latex og 60 mm. trykaflastende memory skum. Vi kender til vigtigheden af god søvn - men ved at komfort opfattes forskelligt fra person til person. Derfor giver vi dig valget imellem to forskellige modeller, så du kan vælge den finish på din nye seng, der harmonerer bedst med dig og dine præferencer. Ydermere bestemmer du selv, om sengen skal leveres med split topmadras (sammenhængende på midten, men med split i hoved- og fodende) eller som to enkelt topmadrasser på 90x200 cm.
Om du skal vælge latex eller memory skum afhænger af dine personlige præferencer. Latex er et relativt fast og åndbart materiale, der "skubber igen" og yder en progressiv komfort. Celcius, memory skum, er omvendt et blødere alternativ, hvor skummet via din kropsvarme og dit kropstryk former sig efter dig og din krop.
Begge topmadrasser er med bambus quilt, der gør det behageligt at røre ved og forbedrer madrassens evne til at ventilere og aflede varmen.