Stockholm Elevation 160x210 cm.
- Dansk design møder dansk kvalitet - eksklusiv elevationsseng 160x210 cm. designet og produceret i Danmark.
- Kraftfuld TD4 Advanced motor fra danske LINAK med trådløse fjernbetjeninger, LED lys under bunden, Smartphone integration og Memory Funktion.
- Vendbar springmadras med pocket fjedre inddelt i 7 komfortzoner og polstret med 25 mm. mintskum.
- Valgfri 60 mm. topmadras med flow skum eller Pulse Latex.
-
Dansk Håndværk: Du får 25 års fabriksgaranti imod ramme- og fjedrebrud.
Stockholm Elevation er en af vores absolut mest eksklusive og luksuriøse senge. Her får du dansk kvalitet i luksuriøse kvalitetsmaterialer, hvor der ikke er blevet gået på kompromis med noget som helst.
Med en ekstra høj og massiv elevationsbund er du sikret en stabil seng. På sengebunden har vi monteret intet mindre end en TD4 Advance LINAK motor, som er blandt de mest kraftfulde motorer på markedet. Det giver dig en elevationsoplevelse i særklasse, så du nemt, effektivt og støjsvagt kan justere din position og altid ligge godt. Ovenpå elevationsbunden er en vendbar springmadras med zoneinddelte pocket fjedre, der sørger for den primære komfort - som fuldendes af en luksus topmadras øverst. En nøje udvalgt kombination af komfortable kvalitetsmateriale, der gør din nattesøvn til en leg.
Elevationsbunde
- 20 cm. ramme i massivt og FSC certificeret fyrretræ fra Sverige.
- 42 fleksible elevationslameller.
- Kraftfuld TD4 Advance LINAK motor med trådløse fjernebetjeninger og LED lys under bunden samt memory funktion.
Det nederste madraslag i vores Stockholm Elevation er elevationsbunden, der med sine holdbare og massive kvalitetsmaterialer sikrer en stabil seng, som du kan sove godt på i mange år. Selve bunden er opbygget af en ekstra høj træramme på hele 20 cm., som er udarbejdet i massivt og FSC certificeret fyrretræ. Vi tilbyder altid 25 års fabriksgaranti mod brud på trærammen - din garanti for et stabilt og solidt kvalitetsmateriale, som holder i mange år.
Inde i trærammen finder du hele 42 fleksible elevationslameller, og det er også herpå, at vi har monteret elevationsmotoren, der gør det muligt for dig at justere både hovedgærde og fodende ved hjælp af den trådløse fjernbetjening. Med vores Stockholm Elevation er du sikret en suveræn elevationsoplevelse, der både reagerer effektivt, men som også er udstyret med et ekstra nakkevip, som sikrer en behagelig og rolig elevation af din overkrop.
Springmadras
- Vendbar springmadras med zoneinddelte pocket fjedre.
- Inddelt i 7 komfortzoner for optimal aflastning af kroppens primære trykpunkter.
- 25 mm. åndbar mintskum omkring fjedrene.
- Indbygget antiskrid i coveret der holder madrasserne på plads.
Ovenpå elevationsbunden er sengens primære komfortlag; en vendbar springmadras sammensat af de mest komfortable kvalitetsmaterialer for din søvn. Madraskernen er opbygget af 220 individuelle pocket fjedre pr. m2. Pocket fjedrene er hver især omgivet af tynde filtposer, som adskiller dem fra hinanden og gør dem i stand til at arbejde som individuelle støttepunkter i en fleksibel madras, der løbende tilpasser sig din krops bevægelser og tryk. Fjedrene er inddelt i 7 komfortzoner så der tages højde for din krops primære trykpunkter, og så du får den helt rette støtte og aflastning lige der, hvor du har brug for det.
Stockholm har ikke bare det hele. Den har lidt ekstra luksus hele vejen rundt og selvfølgelig også i springmadrassen. Omkring fjedrene finder du nemlig et lag af 25 mm. mintskum - en opgradering i forhold til andre elevationssenge, der typisk er polstret med almindelig koldskum. Mintskummet er holdbart og åndbart - og bidrager dermed positivt til din samlede komfortoplevelse.
Omkring springmadraskernen er et cover i slidstærkt og Oeko-Tex certificeret møbeltekstil med indbygget antiskrid øverst, som holder madrasserne stabile og fastlåste, så de ikke skrider, når du helt naturligt vender og drejer dig i løbet af din nattesøvn.
Valg af fasthed - Sengefabrikken anbefaler:
- Medium - hvis du vejer under 70 kg.
- Fast - hvis du vejer mellem 70 kg. og 95/100 kg.
- Xtra Fast - hvis du vejer over 95/100 kg.
Topmadras
- 60 mm. luksus topmadras inkluderet.
- Madraskerne af 60 mm. åndbar latex eller 60 mm. trykaflastende memory skum.
- Behageligt og vaskbart betræk med bambusquilt og 3D ventileringskanal.
Selvom springmadrassen i midten er sengens primære komfortlag, så er det også afgørende, at topmadrassen passer til dine behov og bidrager positivt til din samlede komfortoplevelse. Den rette topmadras er prikken over i'et og den sidste finish i jagten på en god, sund og dyb nattesøvn. Vi er forskellige, og derfor er det kun naturligt, at du også her har mulighed for at tilpasse komforten, så den harmonerer med lige netop dig og dine ønsker.
Med til vores Stockholm Elevation følger således en valgfri 60 mm. topmadras med en totalhøjde på ca. 10 cm. Omkring madraskernen er det samme behagelige betræk med bambus quilt og 3D ventileringskanal langs kanten for ekstra åndbarhed. Betrækket er aftageligt og vaskbart, så du kan bevare et sundt og rent sovemiljø.
Du kan vælge mellem vores 60 mm. topmadras med memory skum eller latex. Foretrækker du en fast komfort, og ønsker du en kølende og ventilerende overflade, anbefaler vi altid latex. Foretrækker du omvendt en blødere komfort, bør du i stedet vælge memory skum, som er et trykaflastende materiale, der former sig efter kroppen, så du synker ned i overfladen på en aflastende og behagelig måde.
OBS: Vær venligst opmærksom på at dette er et specialmål med en anden topmadras, end den der medfølger til standardmål.