Chat with us, powered by LiveChat Trondheim 160x200 cm. - Danskproduceret Kontinentalseng Trondheim 160x200 cm. - Danskproduceret Kontinentalseng– Sengefabrikken

Trondheim - 160x200 cm.

Normal pris 7.190,00 kr. 19.999,00 kr.

Forventet leveringstid

8-15 hverdage | Aftales med fragtmanden

Trondheim - 160x200 cm.

Vælg delbetaling med

Løbetid
20 mdr.

Månedsbeløb
359,50 kr.


Samlet betaling: 7.190,00 kr. | Effektiv rente: 0%

Nyttige informationer

Produktbeskrivelse

Trondheim Kontinental 160x200 cm. er en danskproduceret kvalitets seng designet og udviklet med fokus på din nattesøvn. Vi har været med i hele produktionsforløbet for at sikre os en kvalitet, som vi kan stå inde for. Dette afspejler sig igennem hele sengen, hvor vi har udvalgt de materialer, vi mener, sikrer dig den bedste komfort og holdbarhed. 

En seng er ikke bare en seng i dag. En seng er i højere grad blevet et møbel, som man stolt kan vise frem til venner og familie. Komfort og støtte er én ting; design og funktionalitet en anden. Når vi designer, udvikler og producerer en ny seng, så er det alfa og omega for os, at sengen formår at kombinere komfort og design. Dét mener vi er lykkes til fulde med vores Trondheim!

Kombinationen af ovenstående forhold har gjort Trondheim serien til én af vores absolut mest populære senge. Vi forstår godt, hvorfor. Hvis du stadig er i tvivl, så kan du med fordel læse med herunder, hvor vi kigger nærmere på de enkelte madraslag. 

Kontinentalbundene

  • Massiv træramme i FSC certificeret svensk fyrretræ.
  • 11 stærke bundlameller for ekstra stabilitet og holdbarhed.
  • Slidstærk antracitgrå møbeltekstil med skumlaminering og kuvertsyning.

En kontinentalseng består af tre individuelle madraslag, der i samhørighed skaber den med afstand mest populære sengeløsning i øjeblikket. De tre madraslag giver en bedre og dybere støtte end traditionelle boxmadrasser; og har samtidig et mere gennemført og moderne look. 

Kontinentalbundene er sengens første (nederste) madraslag; det er under bunden af disse at egetræsbenene monteres. Kontinentalbundenes formål er primært at skabe en stabil og holdbar platform. Bundene bidrager selvfølgelig også til en vis grad til komforten, men eftersom der er to madraslag ovenpå bundene, så er det ret begrænset, hvad du vil mærke til dem i det daglige.

I stedet for at give bundene et fordyrende lag fjedre eller lignende, som du alligevel ikke vil mærke det store til, så har vi valgt at gå med et fast skumindlæg af højelastisk komfortskum placeret i en massiv fyrretræsramme med 11 stærke bundlameller. Vi mener, at dette giver de helt rigtige forudsætninger for en stabil, holdbar og stærk kontinentalbund, der samtidig giver sengens øvrige madrasser optimale arbejdsbetingelser. 

Springmadrassen

Hvor bundene sørger for stabilitet, så sørger springmadrassen for den primære komfort og støtte. Kontinentalsengens midterste lag kaldes også komfortlaget, da det er denne madras, der sørger for, at du sover godt om natten og at din krop får den støtte, den har behov for. 

Springmadrassen i vores Trondheim Kontinentalseng er med pocket fjedre inddelt i komfortzoner. Pocket fjedre er også kendt som posefjedre, da hver enkelt fjeder er indhyllet i en tynd filtpose. Denne konstruktion får hver enkelt fjeder til at fungere som et individuelt støttepunkt, da de tynde filtposer holder fjedrene adskilt fra hinanden. Dette resulterer i en yderst fleksibel madras, der tilpasser sig den enkelte brugers vægt og individuelle trykpunkter. Dermed er du garanteret den helt rigtige støtte, uanset om du vejer 50 kg. eller 90 kg. Den differentierede støtte, hvor madrassen med sine mange støttepunkter tager udgangspunkt i din kropsbygning, er essentiel i forhold til at give dig den mest optimale støtte og komfort. 

 

For at gøre støtten endnu mere individualiseret, så har vi inddelt fjedrene i 5 komfortzoner. Komfortzonerne tager højde for, at din kropsvægt naturligvis ikke fordeler sig ligeligt ud over hele liggefladen. I stedet går komfortzonerne ind og sørger for ekstra støtte og aflastning omkring dine primære trykpunkter. Trykpunkterne opstår helt naturligt, når du ligger i sengen, da du ganske naturligt vil placere et større tryk omkring fx skuldre og hofte/lænd. Zonerne går med deres ekstra støtte ind og sørger for, at din rygsøjle ligger vandret til trods for den varierende belastning. 

Trondheim fås i tre fastheder - Medium, Fast og Xtra Fast. Valget af fasthed afhænger af din vægt og dine præferencer. Vi anbefaler:

  • Medium - hvis du vejer under 70 kg.
  • Fast - hvis du vejer 70-95 kg.
  • Xtra Fast - hvis du vejer +95/100 kg. 

Springmadrassen leveres som to individuelle madraskerner, der samles i ét betræk. På denne måde kan du vælge to fastheder, hvis der er vægtforskel på dig og din eventuelle partner. Herudover forebygger det sætninger i madrassen.

Topmadrassen

Øverst på vores Trondheim Kontinental giver vi dig frit valg imellem to kvalitets topmadrasser med enten 40 mm. åndbar latex eller 40 mm. trykaflastende memory skum (Celcius). Hvor valget af fasthed i høj grad afhænger af din vægt, så er valget af topmadras mere præferencebetonet. Ved at give dig valget imellem to forskellige modeller, så giver vi dig muligheden for selv at vælge den ønskede finish på sengen.

Hvis du ønsker en relativt fast og åndbar topmadras, hvor topmadrassen "skubber igen" i stedet for at give efter, så bør du vælge latex. Latex er således et naturmateriale, der i kraft af dets fleksibilitet og elasticitet giver en fast støtte, uden at topmadrassen føles hård at ligge på. Materialets naturlige åndbarhed og varmeafledende egenskaber er samtidig et stort plus, hvis du har en tendens til at få det varmt om natten. I modsætning til skum så optager latex nemlig ikke din kropsvarme, men leder det i stedet væk fra madrassen. 

Hvis du omvendt ønsker en relativt blød og trykaflastende topmadras, hvor topmadrassen "give efter" for din krop, så bør du vælge memory skum. Memory skum er en trykaflastende skum, der via din kropsvarme og dit kropstryk former sig efter dig og din krop. Dette resulterer i en blødere oplevelse af sengen, hvor madrassen vil give mest efter, der hvor du placerer den største belastning. 

Begge topmadrasser leveres med et aftageligt og vaskbart betræk, der gør det nemt at opretholde et sundt sovemiljø og en god hygiejne. 

Kundeanmeldelser

Oftest stillede spørgsmål

Oftest stillede spørgsmål

Har du brug for hjælp til valget af ny seng? Vores kompetente team af sengevejledere og søvnspecialister sidder klar til at hjælpe dig alle ugens dage fra 08.00 - 21.00. Vi er online på livechat, telefon og e-mail så tøv endelig ikke med at ta' kontakt til os, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.

Er det sikkert at bestille seng online?

Ja - du kan trygt handle seng online. Du har ved alle vores senge mulighed for at ombytte fastheden indenfor 30 dage efter levering. På denne måde kan du i ro og mag afprøve din nye seng derhjemme i op til fire uger og stadig justere den henadvejen, hvis det viser sig at den er enten for blød eller for fast i forhold til det forventede. 

Vi mener, at der er stor forskel på at prøveligge en seng med alt sit tøj på i 3-4 minutter kontra at sove i sengen 6-9 timer hver eneste nat. Derfor er vi overbeviste om, at du med muligheden for at afprøve sengen hjemme i dit eget soveværelse ender med et markant bedre slutresultat. 

Kan jeg finansiere mit køb?

Ja, det kan du - og det koster dig ikke én krone ekstra. Sengefabrikken kan i samarbejde med Santander tilbyde dig en fordelagtig rente- og gebyrfri finansiering af alle køb over 2.000 kroner. Du kan finansiere dit køb over enten 10 eller 20 måneder - og indfri restbeløbet til enhver tid, uden at det koster dig ekstra. 

Hvor lang er leveringstiden?

Vi producerer alle vores senge fra bunden - derfor kan du altid være sikker på, at få en ny-produceret seng direkte fra fabrikken. Leveringstiden vil af denne grund variere fra produkt til produkt og fra størrelse til størrelse. Du kan altid finde leveringstiden inde på produktet, hvor den fremgår over Læg i Kurv knappen. Leveringstiden er den samlede tid fra du bestiller varen til den bliver leveret på din adresse. 

Når sengen er produceret og gjort klar til levering, så bliver du kontaktet af vores fragtmand, hvorefter der aftales leveringsdag og tidsinterval i fællesskab med ham.

Kan jeg ønske levering en bestemt dag?

Ja - vi forsøger altid at hjælpe vores kunder bedst-muligt, herunder også når det kommer til ønsket leveringsdato. Efter du har bestilt din nye seng modtager du en ordrebekræftelse på mail; denne kan du besvare med din ønskede leveringsdato, hvorefter vi noterer det på ordren og videregiver det til såvel produktion som fragtmand. Vi forsøger altid at imødekomme et leveringsønske, men den endelige leveringsdato skal altid bekræftes og koordineres i fællesskab med vores fragtmand. 

Leverer I til døren?

Vi tilbyder gratis levering til din adresse på alle produkter lige fra puder og dyner til kontinental- og elevationssenge. 

Foruden den gratis levering har du ifm. bestilling mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser, så leveringen passer bedre til dig og dine behov. Vi tilbyder følgende:

  • Opbæring/Indbæring - 350 DKK.
  • Opbæring + Montering - 795 DKK.
  • Opbæring + Bortskaffelse - 795 DKK.
  • Opbæring + Montering + Bortskaffelse - 1.199 DKK.

Bortskaffelse dækker over at vi tager din gamle seng med retur.

Levering

BESTILLING

Du bestiller vores senge via vores hjemmesinde.

PRODUKTION

Vi sætter sengen i produktion; alle vores senge produceres fra bunden til den enkelte kunde, hvorfor der skal forventes en leveringstid på 8-15 hverdage medmindre andet er angivet på produktsiden.

FRAGTMAND

Sengen overgives til vores fragtmand, der kontakter dig med henblik på at aftale leveringsdag og leveringsinterval i fællesskab med dig.

LEVERING

Sengen pakkes på bil og bliver leveret på din adresse. Chaufføren ringer ca. 30 minutter før ankomst på selve dagen.

Specifikationer

Trondheim - 160x200 cm.

Massive Kontinentalbunde

Solide kontinentalbunde produceret i massivt FSC certificeret svensk fyrretræ med fast skumbase af højelastisk komfortskum, der skaber optimale arbejdsbetingelser for sengens øvrige madrasser. Kontinentalbundene er betrukket med en slidstærk møbeltekstil med kuvertsyning og skumlaminering. Du får 15 års garanti imod brud på trærammen.

Komplet Løsning

Sengen leveres som en komplet løsning inklusiv 10 cm. sengeben, valgfri topmadras med åndbar latex eller trykaflastende memory skum og stående/væghængt sengegavl. Herudover er levering til din adresse inkluderet i prisen.

Valgfri Topmadras

Valgfri topmadras med 40 mm. åndbar latex eller 40 mm. trykaflastende memory skum. Valget af topmadras er meget individuelt og præferencebetonet; latex er et relativt fast og åndbart materiale, der "skubber igen", imens memory skum er en trykaflastende skum, der former sig efter kroppen. Begge topmadrasser leveres med aftageligt og vaskbart betræk.

Vendbar Springmadras

Sengens primære komfortlag består af en 5-zonet springmadras med 220 individuelle pocket fjedre pr. m2. De mange fjedre - og dermed støttepunkter - resulterer i en differentieret støtte, hvor madrassen tilpasser sig den enkelte brugers vægt og trykpunkter. At fjedrene arbejder individuelt betyder, at du får den korrekte støtte, uanset din kropsbygning og hvor meget du vender/drejer dig i løbet af natten. Du får 15 års garanti imod brud på fjedrene.

Generelt

Kontinentalseng 160x200 cm.

Produceret i: Danmark.

Farve: Antracitgrå.

Totalhøjde: ca. 58 cm.

Egetræsben: 10 cm.
Boxmadrasser: 21 cm.
Springmadras: 20 cm.
Topmadras: 7 cm.

Sengegavl

Stående/Væghængt Plan Gavl: Inkluderet.

Højde x Bredde x Dybde: 108x164x8 cm.

Garanti
15 års fabriksgaranti imod ramme- og fjedrebrud.

Alle tekstiler er OEKO-TEX 100 Certificeret. 

Trærammen er FSC Certificeret. 

Opbygning

Kontinentalbunde

Træramme (Højde): 8 cm.

Materiale: Massivt FSC certificeret svensk fyrretræ.

Lameller: 11 stk.

Bolster: Møbeltekstil med kuvertsyning og skumlaminering.

Springmadras

Vendbar med 220 pocket fjedre pr. m2 (504 multipocket fjedre pr. m2 ved Xtra Fast).

Komfortzoner: 5.

Polstring: 25 mm. skum.

Bolster: Slidstærk møbeltekstil med kuvertsyning og indbygget antiskrid. 

Topmadras

Valgfri (Latex el. Celcius)

Totalhøjde: ca. 70 mm.

Kernehøjde: 40 mm.

Aftageligt og vaskbart betræk.

Latex er et relativt fast og åndbart materiale, hvorimod Celcius er en trykaflastende memory skum, der former sig efter kroppen.

Valg af Topmadras

Valget af topmadras er meget individuelt og præferencebetonet. 

Latex er et relativt fast og åndbart materiale, der yder en progressiv komfort og ”skubber igen”. Med latex vil du altså bevare en jævn overflade på sengen. Latex er i øvrigt et naturmateriale, der ikke optager din kropsvarme, men i stedet leder den væk fra madrassen.

Celcius er omvendt en trykaflastende memory skum, der via din kropsvarme og dit kropstryk former sig efter dig og din krop. Dette resulterer i en blødere komfort, hvor materialet ”giver efter”.

Valg af Fasthed

Du skal vælge fasthed ud fra din vægt og dine personlige præferencer. Vi anbefaler:

Medium - hvis du vejer under 70 kg.

Fast - hvis du vejer imellem 70-100 kg.

Xtra Fast - hvis du vejer over 100 kg.*

*Ved Xtra Fast er madrassen med multipocket fjedre i stedet for pocket fjedre.

"/" indikerer midten af sengen - Fast / Medium betyder, at den ene side af sengen er Fast, imens den anden side af sengen er Medium. Dette er oplagt, hvis der er vægt- og/eller præferenceforskel hos de to brugere af sengen.

Hvad kigger du efter?

Indkøbskurv