Spring til indhold

Indkøbskurv (0)

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Vælg den bedste hovedpude for dig

Vælg den bedste hovedpude for dig - Sengefabrikken

Vælg den bedste hovedpude for dig

hovedpude

En god seng er afgørende for en god og sund nattesøvn - men du kan også sove i den bedste seng for dig, og stadig ikke komme helt i mål med din nattesøvn, hvis din hovedpude ikke passer til dig, din soveposition og din søvn. En god hovedpude er altafgørende for en sund søvn, så du ikke skal starte morgendagen ud med smerter, spændinger, hovedpine eller ondt i nakken.

Men hvordan ved du egentlig, hvad en god hovedpude er? En god hovedpude for andre er nemlig ikke nødvendigvis en god hovedpude for dig - og det gør det jo bestemt ikke nemmere at beslutte sig. I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på, hvad der adskiller de forskellige typer af hovedpuder fra hinanden, men også hvad din primære soveposition bør betyde for dit valg af hovedpude. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, om du primært sover på siden, på maven eller på ryggen. 

Det kan føles som lidt af en jungle, når man skal danne sig et overblik i jagten på en god hovedpude. I vores sortiment finder du hovedpuder bestående af forskellige materialer, så der altid er lidt for enhver smag - og formentlig også noget for dig. Et godt sted at starte er at finde ud af hvilket materiale, der er det rigtige for dig og din søvn. Hovedpudens materiale har en betydning for den komfort og støtte, du vil opleve - og mens en del af anbefalingerne går på din sovestilling, bør valget af hovedpude også være baseret på dine præferencer. Med andre ord skal du altid tænke over, hvilke erfaringer du har med dine tidligere hovedpuder, når du er på udkig efter en ny. Og selvom din gamle hovedpude nu ikke længere klarer sit arbejde, så kan det jo godt være, at den gjorde det perfekt, da den var ny. Du slider på din hovedpude hver eneste nat, så selvom du har købt en dyr hovedpude i god kvalitet, er det ikke ensbetydende med, at den ikke skal udskiftes, så snart du begynder at fornemme, at den ikke længere lever op til sit udgangspunkt for støtte, aflastning og komfort. 

Naturfyld, kapokfyld, latex eller memory foam? 

I vores udvalg kan du finde hovedpuder med dun, latex, naturligt kapok og memory foam. De fleste af hovedpuderne i vores udvalg består af andedun og andefjer. De fineste, største og stærkeste dun kommer nemlig især fra ænder, som lever i bestemte regioner på jorden, hvor fuglene har udviklet evnen til både at holde varmen, når det er koldt og have det godt, når det er varmt - alt sammen med samme fjerdragt. Den bedste kvalitet af dun kommer fra fuldvoksne fugle, som har fået den bedste ernæring og er blevet behandlet godt. Når dun og fjer bruges i hovedpuder, skal der være en vis mængde fjer, da de typisk har en større affjedring end dun. Fjer er spændstige, og på den måde i stand til at give nakke og skuldre en sund og behagelig støtte.

I vores sortiment af dun hovedpuder vil du opleve produkter, hvor fordelingen af fjer og dun varierer. Det er ofte en smagssag, og dermed ikke et udtryk for en dårlig eller god hovedpude. En lav dunprocent vil ofte betyde, at hovedpuden er mere fast, mens en højere procentdel dun giver en mere luftig og blød pude.

Dun og fjer er naturfyld, og det samme er kapok, som du kan finde i denne allergivenlige hovedpude. Kapok er et naturligt og økologisk materiale, som vokser på træer i tropiske regnskove, og kan plukkes direkte fra træet, uden det skal fældes. Vores Kapok hovedpude er luftig og let - faktisk er kapok en af verdens letteste naturfibre, der med sin luftholdige struktur og væskeafvisende egenskaber, også er et allergivenligt valg, som ofte findes i sengetilbehør til børn. Er du på udkig efter en let og luftig hovedpude fra en ansvarlig produktion, som stadig yder en sund støtte til nakke og hoved, bør du uden tvivl kigge nærmere på hovedpuder med kapok.

Allergivenlig hovedpude

Er du ikke så meget til let og luftig men til en mere fast komfort, bør du se på vores hovedpude med latex. I hovedpuder med latex får du en mere stabil og fast støtte til dit hoved og din nakke. Latex materialet er fleksibelt og elastisk, og du vil således opleve en hovedpude, der tilpasser sig din nakke og skuldre, når du vender og drejer dig. Latex er desuden kendt for at sørge for en effektiv varmeafledning, som i vores latex hovedpude suppleres på bedste vis af coveret i 100% naturligt og behageligt Tencel.

Latex hovedpude

Memory Foam materialet finder du i vores to ergonomiske hovedpuder Visco Queen og Visco King. Det temperaturfølsomme og trykaflastende memory skum sørger, i kombination med pudens ergonomiske form, for en optimal aflastning og dyb støtte af både din nakke og dine skuldre. Den passer bedst til dig, der sover på siden eller ryggen. Det trykaflastende materiale tilpasser sig dit hoved og din nakke, og er derigennem i stand til at give dig den bedst mulige støtte. En ergonomisk hovedpude holder sin form og sit tryk, så du får en rolig nattesøvn helt uden afbrydelser. 

Ergonomisk hovedpude

Hovedpude og soveposition hænger sammen 

Hvis du er på udkig efter en ny hovedpude, er du måske stødt på “lav”, “mellem” og “høj”, men hvad betyder hovedpudens højde egentlig, og hvordan ved du hvilken højde, der passer til dig? Hvis man ikke før har købt hovedpude - eller måske ikke har købt en hovedpude med udgangspunkt i en specifik sovestilling, så kan det måske virke en smule omfattende at skulle vide alle de ting om sin søvn. Det kan måske være noget, du indtil videre ikke har været bevidst om - men det gør det ikke mindre vigtigt. Der er selvfølgelig en grund til, at hovedpuder findes i mange forskellige højder, og at der er forskel på fylde, materialer og bolster. 

Det er nemlig din sovestilling, der primært afgør hvilken højde din nye hovedpude skal have; altså hvorvidt du sover mest på siden, ryggen eller maven. 

Sover du på ryggen, har du ikke brug for en høj hovedpude. Når du ligger plant med din madras, er det vigtigste at sørge for, at du får en sund og god støtte til din nakke, som hjælper til at strække din rygsøjle. Her skal du således holde øje med lave og mellem hovedpuder, så din nakke bøjer mindst muligt, og stadig får en dyb støtte og aflastning. Vi har et stort udvalg af både mellem og lave hovedpuder med naturfyld i form af andedun og andefjer. Du kan blandt andet tage et kig på vores bløde og behagelige SF Classic, som er det perfekte valg til dig, der sover på ryggen. Puden består af 100% naturfyld, og er betrukket med et blødt bolster i 100% behageligt bomuldscambric.

Sover du på maven, skal du holde øje med hovedpuder i den lave ende. Når du ligger på maven, skal din hovedpude helst være blød og fleksibel, så den kan formes komfortabelt for dig. Vi har blandt andet vores Apollo 3-Kammer Lav dun hovedpude, som passer perfekt til dig, der ligger på maven. Vores lave Apollo hovedpude er produceret i Danmark, og består af andedun og andefjer samt et bolster i 100% bomuldscambric. Hovedpuden er både Oeko Tex, Nomite og Downafresh certificeret - som blot bekræfter de gode materialevalg, omstændige processer og den gennemgående høje kvalitet.  

Apollo hovedpude

Sover du på siden, skal du ikke på udkig efter de lave hovedpuder - tværtimod. I stedet skal du vælge en hovedpude, der enten er høj eller medium. Når man sover på siden, kræver det nemlig, at der er plads til dine skuldre. En høj og fyldig pude sikrer, at dine skuldre og nakke får den rette aflastning og dermed ikke udsættes for unødvendige og belastende vrid. Det er egentlig godt og sundt at sove på siden, men du bør være opmærksom på ikke at dreje i hoften, så du vrider rygsøjlen. Husk på, at dine ben bør ligge parallelt ovenpå hinanden og ikke forskudt. Hvis din hovedpude er for dårlig, vil du, på trods af en sund sovestilling og en god kvalitetsseng opleve, at blandt andet skuldre og hofter belastes i alt for høj grad. Investér derfor i en sund og støttende hovedpude i mellem eller høj kategori.

Sove uden hovedpude

Sover du på maven eller på ryggen, og har du i forvejen en lav hovedpude, men oplever alligevel at vågne op med smerter og spændinger i nakke og skuldre? Så kan det måske være en løsning for dig helt at droppe hovedpuden. Når du sover, skal din rygsøjle være vandret, så du ikke ligger med nakken eller hovedet hverken højere eller lavere end den resterende del af din krop. 

At sove uden hovedpude er bestemt ikke for alle - og det kræver tilvænning ikke at have et ekstra underlag under hovedet og den støtte, som muskulaturen i nakken er vant til. Når hovedet og nakken ikke længere holdes oppe unaturligt, kan du dog over tid opleve, at det at sove uden hovedpude, kan være med til at styrke muskulaturen, hvilket bidrager positivt til omfanget af spændinger som følge af en forkert liggeposition.

Vi anbefaler ikke, at du dropper hovedpuden helt, hvis du sover med en høj hovedpude. Døjer du med spændinger og smerter, bør du i stedet starte med at skifte din nuværende hovedpude ud med en lavere - og på den måde langsomt vænne muskulaturen i din nakke til det - måske en lavere pude er nok til at løse problemet, og ellers kan du altid droppe hovedpuden på et senere tidspunkt.

Hovedpuder og certificeringer 

I jagten på en god hovedpude vil du formentlig - og forhåbentlig - også støde på en række certificeringer, der indikerer, at hovedpuden du kigger på er af høj kvalitet samt produceret under ordnede forhold. I Sengefabrikkens udvalg vil du støde på særligt tre forskellige certificeringer, som er både din og vores garanti for sunde hovedpuder i høj kvalitet.

Oeko-Tex 100 certificeringen fortæller noget om, at produktet er testet for både miljøskadelige og sundhedsskadelige stoffer, og dermed ikke er skadeligt for dit helbred. Oeko-Tex 100 certifikatet vidner således om, at produktet er af højeste sundhedsmæssige kvalitet.

Nomite klassifikationen vidner om, at produktet er fri for husstøvmider, fordi våret er så tætvævet, at hverken miderne selv eller deres ernæring kan trænge igennem. 

Downafresh mærket er din og vores garanti for et produkt i høj kvalitet vurderet ud fra de strengeste europæiske krav. I praksis betyder det blandt andet, at rå fjer renses i vand og tørres ved mere end 100 grader - en omstændig proces der sikrer et sundt og godt kvalitetsprodukt. 

Vedligehold og vask af hovedpude

En god hovedpude i høj kvalitet er en god investering i din nattesøvn - og i dit velvære, helbred og overskud. Det går nemlig som regel ud over vores overskud, hvis vi vågner om natten med spændinger, og kan se frem til en morgen med dunkende spændingshovedpine, der frarøver os alt vores energi. Men en god hovedpude i høj kvalitet skal man passe på; du slider på den i flere timer hver nat, og derfor er det vigtigt, at du passer godt på den, så den kan fortsætte med at gøre sit arbejde - og så du kan fortsætte med en skøn og dyb nattesøvn.

hovedpude

Hos Sengefabrikken vil vi gerne vejlede dig om valg af hovedpuder, men vi vil også gerne dele vores erfaringer, når det kommer til pleje og vedligeholdelse af din nye hovedpude. 

Vask af hovedpude med dun og fjer

  • Brug enzymfrit vaskemiddel.
  • Vask på 60 grader.
  • Tørretumbling med tennisbolde.
  • Ryst hvert 20. minut under tørretumbling.
  • Lad den tørre i maskinen til den er 100% tør.

Sengefabrikkens generelle råd til vedligehold af din hovedpude

  • Ryst din hovedpude hver dag for at bevare den optimale fylde i puden - sørg for at fyldet fordeles ved at ryste fra forskellige sider.
  • Vent lidt med at red seng - lad hovedpuden komme af med fugten før den dækkes til at dyne eller sengetæppe.
  • Luft hovedpuden udenfor - altid i betrækket og aldrig i direkte sollys.

Hvis du passer ekstra godt på din hovedpude, forlænger du levetiden, og den kan klare opgaven i meget længere tid. Er du blevet klogere på udvalget af hovedpuder på markedet - og måske også hvilken hovedpude, der passer til dig? Hvis du har nogle spørgsmål, så husk, at du som altid er velkommen til at kontakte en af vores søvneksperter, der er online og klar til at hjælpe alle ugens dage fra kl. 8 til kl. 22. 

Læs mere

Samsovning - Når hele familien sover sammen - Sengefabrikken

Samsovning - Når hele familien sover sammen

Hele familien i samme seng hver nat - hele natten. Samsovning er en tendens, der har vundet indpas hos mange danske småbørnsfamilier. Hos Sengefabrikken mærker vi hurtigt nye sovevaner og tendenser...

Læs mere
Godt, dansk håndværk - direkte fra fabrikken til dig - Sengefabrikken

Godt, dansk håndværk - direkte fra fabrikken til dig

  Sengefabrikkens koncept er enkelt. Vi producerer gode kvalitetssenge på vores danske fabrik ud fra dine specifikke ønsker. Ved bestilling vælger du hvilken sengetype, serie og størrelse, der ha...

Læs mere