Spring til indhold

Indkøbskurv (0)

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Sådan undgår du at vågne med hovedpine

Sådan undgår du at vågne med hovedpine - Sengefabrikken

Sådan undgår du at vågne med hovedpine

Der er ikke noget som en hovedpine, der kan ødelægge enhver morgen. Mange har oplevet at vågne med hovedpine, som giver en rigtig træls start – og som faktisk også kan påvirke resten af vores dag. At have ondt i hovedet når man vågner, nedsætter både livskvalitet og velvære, da slemme hovedpiner kan være både irriterende men i høj grad også invaliderende for vores hverdag 

Vi synes selvfølgelig ikke, at der er nogle, der skal vågne med hovedpine om morgenen, og derfor vil vi gerne gøre dig klogere på, hvilke årsager til hovedpine der findes, og vigtigst af alt; hvad du kan gøre for at komme den til livs, så du altid vågner frisk, veludhvilet og klar til en ny dag. 

Årsager til hovedpine  

Der findes næsten utallige årsager til, at man får hovedpine – og det er naturligvis meget individuelt, hvad det helt præcist er, der tricker den. Nogle døjer således mest med spændingshovedpine ofte forårsaget af uhensigtsmæssige arbejds- eller sovestillinger, mens andre oplever at få hovedpine, når de for eksempel har meget om ørene, eller ikke får nok vand i løbet af dagen. Når man først har fundet sin hovedpine-tricker, er det langt nemmere at forebygge, så man ikke vågner op med hovedpine om morgenen.  

I dette afsnit kan du læse om nogle af de mest almindelige årsager til hovedpine, og måske kan det hjælpe dig med at finde et mønster, så du kan undgå lige netop det, der giver dig hovedpine om morgenen. 

Søvnapnø 

Du har måske hørt om søvnapnø uden helt at vide, hvad det er. Søvnapnø påvirker 3 ud af 10 mænd og 1 ud af 5 kvinder, men mange ved slet ikke, at de har det. De mest almindelige tegn på søvnapnø er mørke rander under øjnene og en følelse af overdrevet træthed på trods af, at man egentlig sover nok. Søvnapnø er en lidelse, der giver momentvise pauser i vejrtrækningen under søvn, hvilket resulterer i, at hjernen ikke får helt så meget ilt i løbet af en nat, som den egentlig skal – og det kan gøre, at du vågner med hovedpine om morgenen.  

Der findes tre forskellige typer af søvnapnø; obstruktiv søvnapnø, central søvnapnø og blandet søvnapnø. Den mest udbredte type er obstruktiv søvnapnø, som er defineret ved, at luftens passage til lungerne stoppes fordi den øvre luftvej, som for eksempel næsen eller halsen, blokeres. Der findes flere årsager til, at den øvre luftvej blokeres, når man sover. Det kan for eksempel være, at dine muskler slapper lidt for meget af, når du sover, hvilket kan forhindre luften i at komme igennem. Det kan også være midlertidige årsager som for eksempel betændte mandler eller mere strukturelle grunde, som formen på din næse, kæbe eller hals.  

Der findes også symptomer, som er fælles for alle tre typer af søvnapnø. Det er blandt andet snorken, mangel på energi, glemsomhed, koncentrationsbesvær, øgning i vægt, dårligt humør og hovedpine om morgenen. Hvis du kan nikke genkendende til nogle af symptomerne, bør du tage en snak med din læge, så du kan få den helt rette behandling og sove godt igen. 

Muskelspændinger 

De fleste har prøvet at vågne op med en spændings hovedpine om natten eller om morgenen. Muskelspændinger er en af de mest almindelige årsager til hovedpine. Når musklerne i vores nakke og vores skuldre bliver spændte, lægger de pres på kraniet, hvilket giver den irriterende hovedpine.  

Muskelspændinger kan opstå på mange måder. Den hyppigste årsag er overbelastning eller fejlbelastning af vores muskulatur for eksempel som følge af hårdt eller uvant arbejde eller træning. Derudover kan et stillesiddende job også være grunden til, at du føler, at dine muskler er spændte. Hvis man sidder eller står i den samme statiske position i mange timer hver dag, kan det altså føre til, at man får spændingshovedpine i løbet af dagen. Det samme er tilfældet om natten. Hvis vi spænder, når vi sover eller sover i for dårlige stillinger, så er der en risiko for, at man vågner med hovedpine. 

Udover forkerte krops- og sovestillinger kan stress også resultere i muskelspændinger. Når vi har for meget om ørene, er det svært for os at slappe af, og på den måde kan stress også vise sig som fysiske symptomer. Hvis vi føler os for belastet i en periode, er det således helt naturligt, at vi spænder musklerne, og det kan resultere i hovedpine om natten, om morgenen og om dagen. Generelt kan stress og hverdagsbekymringer have stor betydning for søvnkvaliteten, så det er svært at føle sig udhvilet. 

Dehydrering 

Vi ved godt, at vi skal huske at drikke vand i løbet af en dag. På trods af det glemmer mange af os at få de anbefalede 1-2 liter vand om dagen. Hvis vi er dehydrerede, når vi går i seng, kan det resultere i, at vi vågner med hovedpine om morgenen. Dehydrering får nemlig blodkarrene i hovedet til at trække sig sammen for at afbalancere væskeniveauerne i kroppen, som får svært ved at ilte blodet ordentligt – og det forårsager hovedpine. 

Selvom aktivitetsniveauer falder om natten, fordi vi ikke bevæger os, så er det altså stadig vigtigt, at vi holder en god væskebalance. Kroppen mister nemlig væske, både når vi ånder ud, og når vi sveder, hvilket vi også gør om natten – selvom vi ikke bevæger os.  

Det er dog ikke alt væske, man kan drikke for at undgå morgenhovedpine. Alkohol og koffein er nemlig ikke at foretrække, når du ønsker en god nattesøvn uden at vågne op med hovedpine.  

Weekendhovedpine 

Efter en lang og travl uge ser mange frem til weekenden, hvor der kan kobles af med afslapning og gåture, og hvor man måske kan få indhentet lidt søvn. Når man så endelig har weekend, og skal slappe af, er der altså ikke noget mere frustrerende end en hovedpine, der banker på og absolut vil ind. Alligevel er det med weekendhovedpine ret normalt for rigtig mange mennesker.  

Når vi giver os selv og vores krop lov til at slappe af, begynder de muskelspændinger, som ugens stress og jag har forårsaget, at fortage sig. Det påvirker vores nervesystem og får produktionen af hovedpineudløsende stoffer til at stige. 

For at undgå weekendhovedpine bør du sikre en bedre og blødere overgang fra hverdag til weekend. Oprethold en nogenlunde normal døgnrytme, husk at drikke kaffe om morgenen, hvis du også gør det i hverdagene og få masser af motion. Det løsner muskelspændinger og øger produktionen af endorfiner, som booster dit humør og forebygger hovedpine. 

Lad os hjælpe dig 

Der findes masser af årsager til hovedpine. Ovenstående er blot et udpluk af nogle af de mest almindelige grunde til, at vi vågner med hovedpine om morgenen. Heldigvis er der en masse ting, du selv kan gøre, så du giver din krop de bedst mulige betingelser for en god søvn, der ikke afbrydes af en tung hovedpine. 

Hos Sengefabrikken vil vi dog også gerne hjælpe dig lidt på vej. En god sovestilling og et godt indeklima er nemlig også essentielt for vores søvn og en god måde at forebygge hovedpine om morgenen på. Vi har et stort udvalg af åndbare produkter, der kan bidrage til en god temperatur i soveværelset, mens vores forskellige hovedpuder giver dig mulighed for at finde den helt rette, der passer til din sovestilling – og så har vi selvfølgelig et endnu større udvalg af komfortable senge, der giver dig den støtte, din krop har brug for. 

Læs mere

Kan man sove for meget? - Sengefabrikken

Kan man sove for meget?

Mange mennesker kæmper med vågne nattetimer og for lidt søvn, fordi bekymringer og andre udefrakommende ting forstyrrer og afbryder søvnen. Det har vi her hos Sengefabrikken sat fokus på gennem fle...

Læs mere
Samsovning - Når hele familien sover sammen - Sengefabrikken

Samsovning - Når hele familien sover sammen

Hele familien i samme seng hver nat - hele natten. Samsovning er en tendens, der har vundet indpas hos mange danske småbørnsfamilier. Hos Sengefabrikken mærker vi hurtigt nye sovevaner og tendenser...

Læs mere